Handelsbetingelser
Nærværende Handelsbetingelser gælder for alle bestillinger via hjemmesiden www.rent.whiteaway.dk. Ændringer til betingelserne skal være skriftligt accepteret af Rent for at være gyldige.
1. Aftalepart
Den juridiske enhed De indgår aftale med er:
WhiteAway A/S CVR nr. 29780595 Dusager 12 8200 Aarhus N E-mail: rent@whiteawaygroup.com Tlf.: 70606499 “Rent”
2. Bestilling
Deres bestilling via hjemmesiden skal anses for at være en opfordring til at gøre tilbud. Dvs. at endelig aftale mellem os ikke er indgået, før vi sender en ordrebekræftelse til Dem.
Kort efter bestilling modtager De en bekræftelse på, at bestillingen er modtaget (dette er ikke ordrebekræftelsen).
Efter bestilling foretager vi en kreditvurdering.
Når ordren er behandlet, modtager De en ordrebekræftelse, som bekræfter, at varen er på lager, at De er kreditgodkendt, og at varen vil blive leveret til Dem.
Ordrebekræftelsen udgør sammen med nærværende Handelsbetingelser det samlede aftalegrundlag. Såfremt ordrebekræftelsen ikke lever op til Deres forventninger, må De gøre indsigelse straks. I modsat fald anses købet for indgået på de vilkår som fremgår af ordrebekræftelsen.
3. Fragt
Vi betaler for fragt til Deres valgte leveringssted (medmindre andet er valgt på hjemmesiden).
4. Montering & Levering
De skal være hjemme ved levering. I modsat fald pålægges De fragt ved genlevering. Disse udgør kr. 449.
De er ansvarlig for tilgængelighed på installationsstedet samt sædvanlige lovlige el/vand/afløbs-installationer. Vore montører kan tilslutte el, vandtilførsel og afløb, men kan ikke etablere eller foretage ændringer i installationer.
Såfremt De ønsker det, tager vi deres gamle maskine med retur.
Levering anses for at være sket, når De modtager varen.
4.1 Særligt for maskiner med vandtilførsel
Maskiner med vandtilførsel skal monteres til en funktionsdygtig hane. Dvs. at der skal kunne lukkes for vandet der, hvor maskinen er tilsluttet. Det er desværre ikke tilstrækkeligt at kunne lukke for hovedhanen.
Vandhaner kan ofte sætte sig fast, hvis de ikke er blevet åbnet eller lukket længe. Dette skyldes kalk og rust. Hvis dette sker, skal du have en VVS’er ud for at skifte hanen. Kontroller derfor inden besøget af vores montør, om hanen kan åbne og lukke uden problemer. Der skal desuden være en studs beregnet til, at vi kan montere tilløbsslangen, da vi ikke kan foretage ændringer på din nuværende VVS.
Mellem din vandtilslutning og vaskemaskinens placering må der ikke være længere end de ca. 1,5 meter slange, som følger med maskinen. Hvis man har opvaskemaskinen stående længere væk end de standard 1,5 meter slange, der medfølger, skal der påsættes en hel længde slange, uden samlinger.
Du kan tilkøbe længere tilslutnings- og afløbsslanger af vores montør, der tages dog forbehold for, at reservedele kan være udsolgt.
Hvis der er gemte slanger, kan montøren ikke montere produktet. Enten skal du fjerne det hele, ellers skal du bruge en VVS’er til at tilslutte din hvidevare. Vi laver desuden ikke vandtilslutninger gennem vægge.
4.2 Særligt for opvaskemaskiner
Mellem din vandtilslutning og opvaskemaskinens placering må der ikke være længere end de ca. 1,5 meter tilløbsslange, som følger med maskine. Der må nemlig ikke være en samling på to slanger, der har konstant vandtryk - og dette er der netop på opvaskemaskiner.
Hvis man har opvaskemaskinen stående længere væk end de standard 1,5 meter slange der medfølger, skal der påsættes en hel længde slange, uden samlinger. Dette kan/skal påsættes af en autoriseret VVS, da tilløbsslangen på de fleste opvaskemaskiner er påsvejset.
Inden motøren kommer, skal du have fjernet soklen, så det er nemt at komme til.
5. Betaling
Lejebetaling trækkes fra Deres valgte betalingsmiddel ved bestilling og herefter månedsvist forud. Lejen beregnes dog først fra levering.
Ved manglende rettidig betaling tillægges rente med 1% pr. påbegyndt måned.
6. Håndtering af produktet
Produktet forbliver Rents ejendom i hele lejeperioden (og må ikke fremlejes til tredjemand).
De skal vedligeholde produktet og håndtere det med omhu, herunder i overensstemmelse med instruktioner og brugsvejledninger. Der må ikke foretages ændringer eller reparationer i produktet. Det forudsættes at produktet anvendes til almindeligt husholdningsbrug. I modsat fald skal De erstatte en eventuel værdiforringelse af produktet ved ophør af lejeaftalen.
Ved hændelige uheld, forsætlige skader og tyveri af produktet skal de erstatte produktets (brugt)værdi.
Produktet må i lejeperioden ikke flyttes fra det valgte installationssted.
7. Opsigelse
Lejeaftalen løber indtil den opsiges. Hver af parterne kan opsige med en måneds varsel.
Ved opsigelse af lejeaftalen afhenter vi produktet uden beregning. Såfremt Deres forhold gør, at afhentning ikke er mulig, skal De fortsat betale leje.
Der vil ikke blive foretaget retablering af installationsforhold.
Opsiger De lejeaftalen inden et år efter dens indgåelse, skal De betale fragten for afhentning og afinstallations-omkostninger (disse udgør maksimalt kr. 1500).
8. Fortrydelsesret
Som forbruger har De 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse af varen.
De skal dog være opmærksom på, at De selv skal betale returforsendelse, såfremt De ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.
De kan gøre brug af fortrydelsesretten ved at meddele os dette inden fristen via post eller e-mail samt herefter afsende varen til os inden 14 dage. Herefter vil vi returnere købesummen inden 14 dage.
Hvis De ønsker, at vi håndterer returforsendelsen i forbindelse med fortrydelsesretten, pålægges der et returgebyr (disse udgør maksimalt kr. 1.500).
9. Fejl og mangler
Ved fejl eller mangler ved varen, vil vi udbedre eller afhente og ombytte til en fejlfri enhed. Dette kan være en fejlfri brugt enhed.
10. Væsentlig misligholdelse
Vi kan ophæve lejeaftalen ved væsentlig misligholdelse fra Deres side. Til væsentlig misligholdelse skal henregnes:
Manglende rettidig betaling,
At De har givet os urigtige oplysninger, eller
Deres konkurs, rekonstruktionsbehandling eller død.
11. Ændringer & Overdragelse
Indholdet af nærværende Handelsbetingelser kan ændres med 2 måneders varsel.
Rent kan overdrage alle sine rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen med Dem til tredjemand.
12. Klagemuligheder
Er De utilfreds med varen, og kan vi ikke finde mindelig løsning mellem os, kan De klage til Center for Klageløsning og derefter Forbrugerklagenævnet via deres hjemmeside: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/.